Den fjortande november 1909 skriv Nikolai Astrup eit brev til ekteparet Høst der han, blant anna, fortel om nokon vonde draumar han har hatt:
Tiltrods for denne min «egenretfærdighed» plages jeg som sagt af angest og samvittighedsnag, som giver sig udslag særlig i drømme, hvor jeg stadig er udsat for at blive dræpt – og desværre – hvad værre er – jeg begaar selv mord udenat føle noget samvittighedsnag med det samme, først efterpaa, naar lensmand og politi er efter mig, kommer naget og angesten – og det værste er naar jeg blir konfronteret med liget, hvis hoved jeg altid har smadret med stene, og hvis blodstivnede halsstump altid stikker uhyggelig langt ud af kroppen; først da husker jeg ogsaa alle detailer ved mordet, – som jeg fra først av kun har havt en dunkel erindring om.
Undertiden har jeg været listig nok til at grave liget ned i sneen i en dyp snøbræ; som aldrig tøver op, – for at liget ikke skal raadne og røbe mig med ved sin lugt, men nogle mørke næsten violette blodflekker i bræen har røbet det hele, saa jeg blev forfulgt og maatte flygte fra det ene skjulested – til det andet.
Les heile brevet hos Nasjonalbiblioteket, eller høyr det bli lese opp i arrangement Levende ord: Ulykkelig (19 minutt og 30 sekund inn). I sistnemnde får du også ein god introduksjon av brevet.